Uddannelse
12 gode råd til styrkelse af yngre lægers uddannelse i neuropædiatri
Disse 12 råd er udarbejdet af bestyrelsen på basis af enqueten vedrørende uddannelse af yngre læger i neuropædiatri. Der er samtidigt taget hensyn til moderne principper for læringsprocesser (1), arbejdsbetinget læring (2) og principper for total quality management (TQM)(3). Det er hensigten, at rådene skal inspirere afdelingsledelserne og de neuropædiatriske teams til at arbejde for sikring af uddannelsens kvalitet. Med yngre læger menes her læger, som endnu ikke er speciallæger. 1. Inddrag yngre læger i teamets arbejde Mange yngre læger mener at neuropædiatri er et vanskeligt område at lære. Den bedste måde at tage højde for dette er at yngre læger inddrages i den neuropædiatriske service. Herved kan erhvervelse af viden eller færdigheder, som til at begynde med kan virke skræmmende, blive en overskuelig og interessant proces. 2. Gør yngre lægers deltagelse i teamet mere synlig På afdelinger, hvor der findes neuropædiatriske ambulatoriedage, stuegange, institutionsbesøg og handicapteam-dage, skemalægges yngre lægers deltagelse. Også de ikke-lægelige deltagere i teamet skal forstå og acceptere at yngre læger er en del af teamet. 3. Skab en kultur med muligheder for mesterlære Neuropædiatri egner sig til mesterlære. Mange færdigheder, her under neurologisk undersøgelse af børn, kan kun opnås på denne måde. Case- baseret undervisning, hvor den yngre læge er aktiv, kan stimulere læringen kraftigt. Man mener nemlig at lægers diagnostiske ekspertise er direkte afhængig af opbygning af et hukommelses-lager af patienter med typiske og atypiske forløb. Det indebærer samtidigt, at den yngre læge selv har ansvar for sin læring. Råd 4-9 handler om mesterlære: 4. Indfør parallelambulatorier Arbejde med ambulante patienter for introduktionslæger og læger i uddannelsesstilling sker bedst under supervision. Dette fremmes, hvis den yngre læge og speciallægen arbejder parallelt i to lokaler nær hinanden. Kollegial interaktion fremmer nemlig meningsfuld læring, dvs læring som giver anledning til ændret praksis. Det anbefales at der beregnes ekstra tid til speciallægen, så denne har tid til at supervisere. 5. Beregn ekstra tid, når introduktionslæger eller kursister ser ambulante patienter Yngre læger arbejder langsommere end eksperten. Det anbefales at man først træner kvalitet, siden kvalitet og hastighed samtidigt. Den yngre læge kan have gavn af at føre en portfolio, som i sin enkleste udgave kan bestå af de ambulante journalnotater, som den yngre læge fører. 6. Videooptagelser kan være et værdifuldt supplement Lær de yngre læger at optage video af børn, som egner sig til drøftelse ved teamets møder. Overvej at vise en video til hvert af møderne: ”Ugens video-optagelse”. 7. Teamets indlagte patienter samles Man kan fremme en kultur hvor uddannelse af yngre læger er en del af arbejdet, hvis de neuropædiatriske patienter i de større pædiatriske afdelinger samles på et enkelt afsnit. 8. ”Just in Time”: Folderen i kittellommen Folderen med neurologisk undersøgelse af børn bør være en fast del af de yngre lægers udstyr. Den findes som en pdf-fil, som kan downloades fra www.auh.dk/sks/afd/afda/grafik/pdf/neuro.pdf (eller blot: www.auh.dk/a ). Folderen er tænkt som en hjælp til, og ikke som en erstatning for mesterlære. 9. Egen undervisning - og en publikation Forvent at yngre læger i teamet vælger neuropædiatriske emner, når de skal undervise kollegerne. Stimulation til at starte forskning i området kan være værdifuld: En kasuistik om en neuropædiatrisk patient er god træning for den yngre læge, som overvejer en karriere i pædiatrien. Vejledning er imidlertid nødvendig. 10. Litteratur og deltagelse i interne og eksterne møder Anbefal relevant litteratur og møder til de yngre læger. Gør det klart for de yngre læger, at deltagelse i interne møder forventes, og aftal måder, hvorpå yngre læger aktiveres til disse. På DNPS hjemmeside: www.asclepius.com/dnps findes en mødeliste, og mange af disse møder er relevante for yngre læger. 11. Læg en strategi for ændring Opnå enighed med den administrerende overlæge og den uddannelsansvarlige overlæge om hvilke læringsmiljøer der findes og hvilke der kan udvikles. Hold gevinsten for afdelingen for øje: læger som bliver mere kompetente kan arbejde hurtigere og mere rationelt. Planlæg derpå hvordan yngre læger kan deltage i den neuropædiatriske service. 12. Hold et ”Kick-off” møde Derefter kan man med fordel afholde et møde for teamet, med deltagelse af den administrerende overlæge, hvor forventninger - herunder uddelegering af ansvar - samt muligheder afpasses. Afslut gerne med et socialt arrangement. Der kan blive behov for flere møder for kontinuerligt at monitorere processen. Litteratur: 1: Schmidt HG, Norman GR, Boshuizen HPA. A cognitive perspective on medical expertise: Theory and Implications. Academic Medicine, 1990; 65: 611-621 2: Raelin JA. Work-based learning. The New Frontier of Management Development. Addison Wesley, New Jersey 1999 3: S allis E. Total quality management in education. 2. ed. Kogan page, London 1996 Bestyrelsen, 30.7.02 Ekspertuddannelse i neuropædiatri. Neurologi-udvalget under Dansk Pædiatrisk Selskab har i 1995 angivet disse retningslinier for uddannelse til ekspert i neuropædiatri. Ansættelse Forudsætning: Afsluttet speciallægeuddannelse i pædiatri. Ansættelsesform Læger på 1. reservelægeniveau med fuldtidsfunktion indenfor børneneurologi i dagarbejde. Uddannelsesafdeling Lands-landsdelsbørneafdeling med en eller flere neuropædiatriske overlæger, der udelukkende beskæftiger sig med neuropædiatri. Afdelingens ambulante funktion i forhold til neuropædiatriske patienter skal være samlet i et specialambulatorium, og afdelingen bør have en ambulant udadgående funktion i forhold til børn i specialinstitutioner Varighed 3 år, heraf mindst 24 måneder på lands- landsdelsafdeling suppleret med enten 12 måneder på neuromedicinsk afdeling eller 6 måneder på neuromedicinsk afdeling kombineret med 6 måneder på enten neurokirugisk afdeling, neurofysiologisk afdeling, børnepsykiatrisk afdeling, Epilepsihospitalet Filadelfia eller relevant udlandsophold. Uddannelsesmål At sætte børneneurologen i stand til at forestå diagnostik og behandling af børn med sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Arbejdsområde Diagnosticerer og behandler (habiliterer/rehabiliterer) børn med sygdomme i det perifere og centrale nervesystem, herunder:
Samarbejdspartnere Børneneurologen samarbejder tæt med:
Børneneurologen bør selvstændigt kunne diagnosticere og behandle børn med sygdomme i det centrale og perifere nervesystem. Diagnostik
Varetage selvstændige forskningsopgaver. Forestå undervisning af læger, medicinske studenter, plejepersonale og andre relevante fagpersoner. Teoretisk uddannelse Ekspertuddannelsen bør indeholde teoretiske kurser i neuropædiatri, dansk eller udenlandsk, varighed mindst 60 timer, heraf mindst et kursus i udlandet. Den uddannelsessøgende bør løbende superviseres bl.a. ved konsekvent deltagelse i afdelingens neuropædiatriske konferencer |